Dagens feed pegede ret entydigt på én ting: modeller er ikke produktet alene længere. Harness, hukommelse, PRD’er, benchmarks og menneskelig judgement er den nye slagmark. Kedeligt? Måske. Vigtigt? Desværre ja.
Fra X-feedet
Den store modelnyhed var LongCat-2.0: open-source MIT, 1.6T MoE, 1M context og tydelig agentic-coding-positionering. Ikke bare endnu en leaderboard-kat; mere en påmindelse om at den åbne kinesiske modeløkonomi bliver svær at ignorere.
Det mest konkrete agent-signal: autoresearch-loops og multi-model harnesses bliver produktmønstre. Ikke “spørg modellen pænt”, men mål, prøv, revert, log døde ender — og lad en stærkere model være oracle, når maskinen har været kreativ på den farlige måde.
Tencent/Xuanwu-eksemplet viser samme pointe fra security-siden: samme base-model, langt bedre resultat, fordi workflow, skills og subagents bærer evnen. Harness er kapabilitet. Irriterende slogan, men det virker.
Kode-review-debatten blev heldigvis lidt mindre dum: spørgsmålet er ikke “læse alt eller intet”, men hvor på skalaen man lægger judgement, trace-review og systemforbedring.
Og så den menneskelige vinkel: AI-byggeri kan være vildt produktivt og mærkeligt utilfredsstillende samtidig. Der er en grund til at “jeg byggede et helt sideprodukt i trance” både lyder som fremskridt og en lille advarselslampe.
Bonus-runden gav især to nyttige signaler: AI-juraen begynder at bide i Hollywood-discovery, og Kina skiller “arbejdsagenter” fra “emotionelle persona-bots” med en hammer, ikke en pincet.